Peru ligger i det vestlige Sydamerika og er et utroligt spændende land. Her kan du både opleve junglen i Amazonas, surfe på sandet i ørkenen, tage inkatrekket eller opleve inkariget med Machu Picchu. Find din næste rejse til Peru her.
Vores ture til Peru anbefales ikke til børn under 12 år.
Alle rejser købt hos Flamingotours.dk, er omfattet af pakkerejseloven. Vi anbefaler at du læser vores rejsebetingelser.
Efter accept af tilbuddet fremsendes dokumenter med informationer om flyrejsen inklusive rejseplan. Indenrigsfly bookes separat, og billetterne udleveres ved ankomst til Peru.
Det er meget vigtigt at dit/jeres navn(e) på flybilletterne er 100% identisk med det navn, der står i passet, da det ikke kan ændres, efter reservationen er gennemført.
Da der i nogle tilfælde kan ske ændringer i flytiderne, er det vigtigt, at du løbende og særligt på afrejsedagen tjekker de aktuelle flytider for din rejse. I din booking-bekræftelse kan du finde en vejledning til, hvordan du nemmest gør det.
Vi anbefaler desuden, at du altid møder op i lufthavnen i god tid inden afrejse.
Selvom vi rigtig gerne vil hjælpe, har vi desværre ikke mulighed for at reservere pladser på flyet. Hvis du har specielle ønsker til, hvor du gerne vil sidde i flyet, eller hvis I er flere, der rejser sammen, og I vil være sikre på at sidde sammen på flyrejsen, anbefaler vi, at du selv går ind på flyselskabets hjemmeside og forhåndsbooker sæder i flyet.
På flyselskabets hjemmeside er der en funktion, der hedder noget i stil med ”manage my booking”, og det er her, du kan booke dit sæde. Vær opmærksom på, at mange flyselskaber kræver betaling for forhåndsbooking af sæder, så det er en god idé at sidde klar med betalingskortet. Mange flyselskaber tilbyder også – mod ekstra betaling – ekstra benplads eller opgradering til bedre komfort.
Det varierer fra flyselskab til flyselskab, hvor tidligt du kan forhåndsreservere flysæder. De fleste flyselskaber åbner først for denne mulighed mellem 72 og 24 timer før afgang. Det er derfor en god ide at forsøge at foretage pladsreservationen så hurtigt som muligt efter du modtager din e-ticket fra os.
Hvis det endnu ikke er muligt at booke, vil du få besked om dette samt info om, hvornår der åbnes op for muligheden for at forhåndsreservere flysæder.
Mange flyselskaber har også en app til telefonen, hvor du blandt andet kan vælge pladser i flyet og se eventuelle tidsændringer med det samme.
Peru er inddelt i tre zoner – Kysten omkring Lima, højlandet omkring Cusco og Amazonas.
Kystområdet omkring Lima har højeste temperaturer fra december til april, hvor de ligger på 25-35 grader.
I højlandet omkring Cusco er der stor temperaturforskel på dag og nat, så husk også lidt varmt tøj. Det er en god idé at kigge efter hvornår der er mindst og mest regn hvis du f.eks. skal på inkatrek. Det regner mest de første fire måneder på året. Den mest tørre periode er derfor fra maj til oktober.
Amazonas har høje temperaturer og høj luftfugtighed. Det regner mindst fra april til oktober. Fra juni til september er der mindst myg, og dyrene er nemmere at se, da de opholder sig en del i floderne på dette tidspunkt.
Vores lokale samarbejdspartner står klar i lufthavnen til at tage imod dig.
Du må som udgangspunkt altid medbringe 20 kg indchecket bagage og 5 kg håndbagage på din rejse. På din rejseplan kan du se, præcis hvor meget bagage du må medbringe.
Vær opmærksom på, at du på indenrigsfly ofte må medbringe mindre bagage end på internationale flyvninger. Det er derfor vigtigt, at du er særligt opmærksom på bagagerestriktionerne på eventuelle indenrigsflyvninger.
Din bagage checkes altid ind hele vejen fra start til slut. Du skal altså ikke hente din bagage og checke ind igen ved eventuelle mellemlandinger.
Vi anbefaler at pakke kufferterne, så du kan klare dig i nogle dage, hvis bagagen skulle blive forsinket. Husk derfor at pakke pas, penge, visum, medicin osv. i håndbagagen.
Når bagagen bliver forsinket, tager det altid lidt ekstra tid før bagagen ankommer, sammenlignet med hvad vi er vant til i Europa.
Der vil være transport med bus mellem stederne. Her bliver du hentet på hotellet, transporteret til busstationen og hjulpet videre med rigtig bus, hvorefter du igen bliver hentet på busstationen når du kommer frem, og kørt til dit hotel.
Vores ture inkluderer de måltider som er inkluderet i programmet. Drikkevarer er altid for egen regning.
Vi anbefaler alle vores kunder at have rejseforsikring og afbestillingsforsikring. Vær sikker på at du er dækket ordentligt ind med dine nuværende forsikringer ved rejser til Peru. Vi hjælper dig gerne med forsikringer hvis I mangler rejse- eller afbestillingsforsikring - læs mere her: Forsikring.
Vær opmærksom på at en evt. afbestillingsforsikring skal bestilles inden indbetaling af depositum.
Det er ikke nødvendig med visum til Peru ved ophold under 90 dage.
Det er dog vigtig at dit pas er gyldig i minimum 6 måneder fra hjemrejsedatoen, og at du har minimum 2 blanke sider med plads til stempel.
Du kan læse mere om visumregler til Peru på udenrigsministeriets hjemmeside.
Vi anbefaler at I kontakter jeres egen læge vedrørende vaccinationer til Peru. Du kan også læse mere om vaccinationer her.
Husk at medbringe dokumentation på at I er vaccineret, så I kan fremvise dette ved ankomst, såfremt det bliver nødvendigt.
Hvis du rejser med stop i andre land, skal du også være opmærksom på reglerne omkring dette. Snak også med din læge om dette.
Da vejret iPeru er meget omskifteligt, alt efter hvor du befinder dig, er det en god idé altid at have tøj med til både varme og kolde dage/aftener.
Hvis du skal på Inkavandring, kan du se vores anbefalede pakkeliste længere nede.
Vi anbefaler at du pakker flg. i din håndbagage:
Møntenheden i Peru hedder Nuevo Sol (PEN). Vi anbefaler at du medbringer Amerikanske Dollars og veksler til PENi Peru – dette kan gøres næsten overalt, men lad evt. guiden fortælle dig hvor det er bedst.
Mastercard, visa, diners og american express kan benyttes på de fleste hoteller og i nogle butikker.
I hæveautomater kan du bruge mastercard og visa til at hæve PEN. Der kan ikke hæves penge i Amazonas.
Du kan få et godt måltid til omkring 60-70 kr. plus drikkevarer.
Som mange andre steder, bliver der på de fleste regninger lagt 10-15% på, i service charge. Dette kan du se på din regning. Udover dette kan det være godt at lægge omkring 5% til tjeneren, men det er selvfølgelig helt op til dig.
Det er normalt at give buschauffører, guider, piccoloer, taxachauffører etc. drikkepenge. Her kan du komme langt med 1-2 dollars.
Peru ligger bagud ift. Danmark:
Sommertid -7 timer
Vintertid -6 timer
De fleste peruvianere taler spansk. Omkring Titicacasøen taler de det indianske sprog, quechua, og i Amazonas flere andre indfødte sprog.
Langt størstedelen af befolkningen i Peru forstår også engelsk.
Vi anbefaler, at du køber en myggespray ved ankomst til Peru, da deres myggespray er mere effektiv end den du kan købe i Danmark. Vær omhyggelig med at spraye efter mørkets frembrud, specielt i Amazonas. I Amazonas er der færrest myg fra juni til september.
På rundrejsen besøger du nogle steder, som ligger relativt højt over havets overflade, hvilket kan give højdesyge. Symptomerne på dette er hovedpine, svimmelhed, træthed, problemer med at sove, dårlig appetit og generel utilpashed.
Det er umuligt at vide på forhånd, hvem der bliver ramt af højdesyge, og risikoen har intet at gøre med hverken alder, helbred eller kondition.
Snak evt. med din læge inden afrejse, og lyt til guidens gode råd, hvis du får symptomer på højdesyge under rejsen.
Strømnettet i Peru er 220 volt, ligesom her i Danmark, men der anvendes forskellige typer stikkontakter. Vi anbefaler, at du tager en multi-adaptor og en forgrener med, så du kan bruge flere elektriske apparater på samme tid.
Naturen
I Peru er det vigtigt at man respekterer områderne man bevæger sig i. De fleste områder vi besøger, er fredede, og både myndigheder og befolkningen har bevaringen af disse, som stor prioritet. Din guide vil informere dig om dette.
Rygning
Det er forbudt at ryge i offentlige transportmidler, samt ved de fleste restauranter, barer etc. Se skiltning, eller spørg evt. før du tænder en cigaret.
Generelt
Vi anbefaler at du pakker i en blød rejsetaske, og ikke i en hård kuffert. En rygsæk/sportstaske er nemmere at pakke tæt i et bagagerum sammen med andre tasker.
Medbring en rygsæk til dagsturene, hvor du pakker de mest nødvendige ting til din vandring. Husk at vælge en rygsæk, der giver god støtte, hvor du bærer både med lænd og bryst, for at skåne skuldre og ryg.
I den lille rygsæk skal der være plads til:
Husk også et regnslag til din rygsæk, så tingene ikke bliver våde.
Pakkeliste til vandringen (vejledende):
Som rejsebureau skal vi, som følge af EU's Plantesundhedsforordning, gøre vores rejsende opmærksom på reglerne omkring indførsel af frø, planter og levende plantedele fra lande uden for EU. Reglerne gælder for alle rejsende, der ankommer til Danmark fra destinationer uden for EU.
Reglerne medfører, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, blomster, grøntsager eller frugter fra rejser til lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Bananer, durian, kokos, dadler og ananas er dog undtaget.
Formålet med reglerne er at beskytte vores natur- og kulturlandskab samt planteproduktion mod alvorlige sygdomme og skadedyr, som kan følge med planteprodukter, da disse kan gøre stor skade på dansk økonomi og natur.
Planlægger du at indføre planteprodukter, anbefaler vi at læse nærmere hos Landbrugsstyrelsen via de to links herunder.
Rejseregler – læs reglerne og undgå sanktioner
Hold planteskadegørere og plantesygdomme ude af EU
Hvert land kan have sine egne regler for medbragt medicin. Du bør henvende dig til landets ambassade for at høre, hvilke krav der er.
Det er vores erfaring, at følgende praksis som regel gælder.
Få din egen læge til at skrive en attest på engelsk, som angiver:
Øvrige krav:
Find kontaktoplysninger på andre landes ambassader i Danmark i The Copenhagen Diplomatic list.
Vær opmærksom på, at ovenstående proces kan tage op til en måned. Vi anbefaler derfor at gå i gang med at undersøge kravene i god tid før afrejse.
"Min bedste ferie nogensinde - alt klappede og intet var overladt til tilfældighederne - STOR tak til Flamingo Tours"
- Allan Kristensen"Jeg har kun positivt at sige og kæmpe stor tak til Flamingo Tours og personalet på lodgen for en uforglemmelig og godt tilrettelagt ferie."
- Anette Sørgensen"Fantastisk rejse til Tanzania og Zanzibar. Vi så alle big five og meget mere. Vi vil gerne rejse med flamingotours igen."
- Fra TrustPilot"Vores guider var meget kompetente, og de gjorde alt for, at vi fik så mange oplevelser som muligt. Vi takker Flamingo Tours for en rigtig god og oplevelsesrig ferie."
- Annette og Hans