Sri Lanka ligger sydøst for Indien og består af en stor ø samt en masse små øer. Landet har lidt af det hele – fantastisk strandliv, spændende dyreliv, usædvanlig natur og unikke kulturelle oplevelser. Befolkningen og maden er vidunderlig, og hvis du først har besøgt landet, er chancen stor for at du kommer tilbage!
Den uspolerede natur, du kan opleve på en rejse til Sri Lanka, er helt fantastisk. Vandfaldene løber ned over stierne, bjergsiderne er dækket med teplanter, og elefanter krydser tilfældigt vejene. Ved kysten kan du tage på hvalsafari for at se blåhvaler, kaskelothvaler og delfiner, eller blot snorkle ved koralrevet.
Er du mere til det kulturelle, finder du her nogle helt vidunderlige templer, markeder med eksotiske frugter, fiskemarkeder og krydderiplantager. Med andre ord – Sri Lanka har lidt af det hele!
Alle rejser købt hos Flamingotours.dk, er omfattet af pakkerejseloven. Vi anbefaler at du læser vores rejsebetingelser.
Efter accept af tilbuddet fremsendes dokumenter med informationer om flyrejsen inklusive rejseplan.
Det er meget vigtigt at dit/jeres navn(e) på flybilletterne er 100% identisk med det navn, der står i passet, da det ikke kan ændres, efter reservationen er gennemført.
Da der i nogle tilfælde kan ske ændringer i flytiderne, er det vigtigt, at du løbende og særligt på afrejsedagen tjekker de aktuelle flytider for din rejse. I din booking-bekræftelse kan du finde en vejledning til, hvordan du nemmest gør det.
Vi anbefaler desuden, at du altid møder op i lufthavnen i god tid inden afrejse.
Selvom vi rigtig gerne vil hjælpe, har vi desværre ikke mulighed for at reservere pladser på flyet. Hvis du har specielle ønsker til, hvor du gerne vil sidde i flyet, eller hvis I er flere, der rejser sammen, og I vil være sikre på at sidde sammen på flyrejsen, anbefaler vi, at du selv går ind på flyselskabets hjemmeside og forhåndsbooker sæder i flyet.
På flyselskabets hjemmeside er der en funktion, der hedder noget i stil med ”manage my booking”, og det er her, du kan booke dit sæde. Vær opmærksom på, at mange flyselskaber kræver betaling for forhåndsbooking af sæder, så det er en god idé at sidde klar med betalingskortet. Mange flyselskaber tilbyder også – mod ekstra betaling – ekstra benplads eller opgradering til bedre komfort.
Det varierer fra flyselskab til flyselskab, hvor tidligt du kan forhåndsreservere flysæder. De fleste flyselskaber åbner først for denne mulighed mellem 72 og 24 timer før afgang. Det er derfor en god ide at forsøge at foretage pladsreservationen så hurtigt som muligt efter du modtager din e-ticket fra os.
Hvis det endnu ikke er muligt at booke, vil du få besked om dette samt info om, hvornår der åbnes op for muligheden for at forhåndsreservere flysæder.
Mange flyselskaber har også en app til telefonen, hvor du blandt andet kan vælge pladser i flyet og se eventuelle tidsændringer med det samme.
Sri Lanka har en gennemsnitstemperatur, der ligger mellem 28 og 31 grader året rundt – dog køligere i højlandet. Du vil derfor normalt opleve dejligt, varmt vejr, uanset hvornår du rejser til Sri Lanka.
Vi anbefaler at tage højde for monsunperioderne, når du planlægger din rejse til Sri Lanka. Noget af det fantastiske ved Sri Lanka er dog, at det altid er muligt at finde et sted, hvor det ikke regner, for når det regner i nord, er der godt vejr i syd, og omvendt.
Læs meget mere om vejret på Sri Lanka og find det bedste rejsetidspunkt her.
En chauffør fra vores lokale samarbejdspartner står klar til at tage imod dig, når du ankommer.
Du må som udgangspunkt altid medbringe 20 kg indchecket bagage og 5 kg håndbagage på din rejse. På din rejseplan kan du se, præcis hvor meget bagage du må medbringe.
Vær opmærksom på, at du på indenrigsfly ofte må medbringe mindre bagage end på internationale flyvninger. Det er derfor vigtigt, at du er særligt opmærksom på bagagerestriktionerne på eventuelle indenrigsflyvninger.
Din bagage checkes altid ind hele vejen fra start til slut. Du skal altså ikke hente din bagage og checke ind igen ved eventuelle mellemlandinger.
Vi anbefaler at pakke kufferterne, så du kan klare dig i nogle dage, hvis bagagen skulle blive forsinket. Husk derfor at pakke pas, penge, visum, medicin osv. i håndbagagen.
Når bagagen bliver forsinket, tager det altid lidt ekstra tid før bagagen ankommer, sammenlignet med hvad vi er vant til i Europa.
Vores ture inkluderer de måltider som er inkluderet i programmet. Drikkevarer er altid for egen regning.
Vi anbefaler alle vores kunder at have rejseforsikring og afbestillingsforsikring. Vær sikker på at du er dækket ordentligt ind med dine nuværende forsikringer ved rejser til Sri Lanka. Vi hjælper dig gerne med forsikringer, hvis du mangler rejse- eller afbestillingsforsikring - læs mere her: Forsikring.
Vær opmærksom på at en evt. afbestillingsforsikring skal bestilles inden indbetaling af depositum.
Du skal have visum, når du rejser til Sri Lanka.
Mange rejsearrangører ordner visum for sine kunder, men det er faktisk meget billigere - og ret enkelt - at gøre det selv. Visum til Sri Lanka kaldes for Electronic Travel Authorization (ETA) og kan søges online.
Guide til visumansøgningen:
Visummet er gyldigt i 30 dage fra udstedelsesdato, så husk at kontrollere, at dit visum gælder for hele rejsen til Sri Lanka.
Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter udrejse fra Sri Lanka, og der skal være mindst to blanke sider i passet, så der er plads til ind- og udrejsestempel.
Vær opmærksom på, at det er dit eget ansvar, at du følger de gældende regler for rejser til Sri Lanka. Du kan læse mere om visum til Sri Lanka på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Vi anbefaler at I kontakter jeres egen læge vedrørende vaccinationer til Sri Lanka. Du kan også læse mere om vaccinationer her.
Vi anbefaler at du pakker flg. i din håndbagage:
Sri Lankas lokale valuta er sri lankianske rupee (LKR). Vi anbefaler, at du tager USD med hjemmefra – gerne lidt større sedler som 50 og 100 - og så veksler disse, når du ankommer Sri Lanka. Husk at gemme kvitteringen for vekslingen, for den skal du bruge, når du veksler tilbage til USD ved afrejse.
De fleste større butikker og store restauranter tager gerne imod både rupees og USD, men på mange små steder som markeder og små lokale steder tager de kun lokal valuta. På større restauranter og butikker kan du desuden betale med kreditkort.
Husk at veksle rupees tilbage til USD, inden du forlader Sri Lanka. Du kan kun veksle i lufthavnen, og du skal huske at tage kvitteringen fra da du vekslet til rupees med.
Pengene rækker langt på Sri Lanka. Du skal regne med ca. 50-80kr. per person for et aftenmåltid.
Nogle steder, f.eks. ved seværdigheder, kan der være en lille udgift for kamera og videokamera. Disse penge går til bevaring og beskyttelse af stedet. Nogle steder vil der også være forskellige typer af fotomuligheder, hvor det forventes, at du giver 1-3 kr. per billede.
Det er selvfølgelig helt op til dig selv, om du har lyst til at give drikkepenge eller ej, men det kan være godt at vide, at det anses for god kotume, at man på Sri Lanka giver lidt som tak for god service.
En retningslinie er 10 USD pr dag til guiden, 2 USD til rengøringspersonalet på hotellet og 1 USD til den, der hjælper med at bære bagagen på hotellet.
På mange hoteller, restauranter og cafeer/barer bliver der som regel lagt 10-15% oveni prisen i service charge. Hvis det står på din regning, behøver du ikke give ekstra drikkepenge, men det er selvfølgelig helt op til dig.
Sri Lanka er 4 ½ time foran i forhold til Danmark ved vintertid og 3 ½ time foran ved sommertid.
Hovedsprogene på Sri Lanka er Singalesisk og Tamilsk, men der undervises i engelsk i skolerne, og engelsk tales og forstås generelt i vid udstrækning.
Myggespray du køber på Sri Lanka virker bedre end den, du kan købe i Danmark .Det er derfor en god ide at købe spray, når du ankommer Sri Lanka.
Vær omhyggelig med myggespray – specielt efter mørkets frembrud.
Sri Lanka har samme vekselstrøm som Danmark, 220v. I nogle stik kan du sagtens bruge de danske 2-bens stik, men det kan variere. Vi anbefaler derfor at du har et adaptersæt med hjemmefra.
Sri Lankas beboere er generelt varme, gæstfri og meget søde, og de er glade for turister. Selv om de er vant til mange turister, forventes det, at du behandler deres helligdomme med respekt og har korrekt påklædning ved besøg i f.eks. templer og moskéer.
Være opmærksom på følgende:
Der er en del tiggere i nogle områder. Lyt til råd fra din guide om, hvordan du skal forholde dig her.
Toiletter på hoteller og større restauranter er for det meste, som du kender dem fra vesten. Hvis du er på offentlige toiletter, kan det være mere primitivt. Vi anbefaler, at du selv har toiletpapir/vådservietter med i tasken og hånddesinfektionsgel.
På Sri Lankas findes et væld af dejlige strande med gyldent, blødt sand, hvor du kan slappe af med en god bog eller tage en dukkert, og børnene kan lege i vandkanten.
Det meste af året kan du sagtens bade og lege i det indbydende havvand. Langs de fleste af Sri Lankas kyster kan der dog være perioder med høje bølger og understrøm – særligt i regntiden. Hvis badning frarådes, gør hotellerne opmærksom på det, og i så fald kan du bruge dagen ved hotellets swimmingpool i stedet for.
Bentota
Bentota på Sri Lankas vestkyst er kendt for sin smukke, lange sandstrand med svajende palmer og den frodige mangrove ved Bentota-floden, hvor du kan opleve fugle, krokodiller og leguaner. Området er ideelt til badeferie med mange lækre hoteller, vandsportsaktiviteter og udflugtsmuligheder. Du kan for eksempel opleve lokale templer, besøge et skildpaddeopdræt eller tage på flodsafari.
I Bentota findes et fint, lille udvalg af restauranter og souvenirbutikker, og vil du have mere at vælge mellem, kan du tage en tur til byen Aluthgama, som ligger en kort køretur med tuk-tuk herfra.
Unawatuna
Unawatuna på Sri Lankas sydkyst er en af øens mest populære strandbyer med nogle af de smukkeste strande og et bredt udvalg af souvenirbutikker, restauranter og hoteller.
Vandet er som regel roligere i Unawatuna end i mange andre kystbyer, da bugten er beskyttet af et rev, som bryder de værste bølger. Her er også gode muligheder for snorkling og dykning blandt fisk og skildpadder samt udflugter i området. Det er for eksempel nemt at komme til historiske Galle eller idylliske Mirissa, hvor du kan tage på hvalsafari fra november til april.
Hikkaduwa
Hikkaduwa på Sri Lankas sydvestkyst var en af Sri Lankas første badebyer og er kendt for sine smukke sandstrande samt gode snorkle- og dykkermuligheder, hvor du blandt andet kan opleve majestætiske havskildpadder og et væld af farverige fisk.
Revet ud for kysten bryder de værste bølger, men der kan stadig opleves understrøm i vandet. Rejser du med mindre børn, bør du holde godt øje med dem og eventuelt bruge hotellets swimmingpool.
Langs den brede, gyldne sandstrand findes et bredt udvalg af restauranter, butikker og strandbarer samt dykker- og surfskoler. I modsætning til mange andre kystområder findes også et aktivt natteliv i Hikkaduwa, hvor strandbarerne ofte holder åbent til langt ud på natten.
Fra Hikkaduwa er det også nemt at besøge historiske Galle, tage på flodsafari gennem mangroveskoven i Bentota eller besøge et lokalt skildpaddeopdræt.
Pasikudah
Pasikudah er en idyllisk fiskerlandsby på Sri Lankas østkyst med en lang, badevenlig og lavvandet sandstrand med klart, azurblåt vand – ideelt for vandhunde i alle aldre. Stranden er kendt som en af landets smukkeste og indbyder med sine svajende palmer, gyldne sand og fine hoteller med dejlige swimmingpools til afslapning.
Skal der ske lidt mere, er der i højsæsonen mulighed for vandsportsaktiviteter ved stranden. Ud for kysten findes også et langt koralrev, hvor du kan snorkle, samt et skibsvrag fra 2. verdenskrig, som er meget populært blandt dykkere. Du kan også tage på udflugter i området og opleve Batticaloa Fort, små markeder og lokale templer eller tage på hvalsafari ud for Trincomalee i perioden juni-september.
Som rejsebureau skal vi, som følge af EU's Plantesundhedsforordning, gøre vores rejsende opmærksom på reglerne omkring indførsel af frø, planter og levende plantedele fra lande uden for EU. Reglerne gælder for alle rejsende, der ankommer til Danmark fra destinationer uden for EU.
Reglerne medfører, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, blomster, grøntsager eller frugter fra rejser til lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat. Bananer, durian, kokos, dadler og ananas er dog undtaget.
Formålet med reglerne er at beskytte vores natur- og kulturlandskab samt planteproduktion mod alvorlige sygdomme og skadedyr, som kan følge med planteprodukter, da disse kan gøre stor skade på dansk økonomi og natur.
Planlægger du at indføre planteprodukter, anbefaler vi at læse nærmere hos Landbrugsstyrelsen via de to links herunder.
Rejseregler – læs reglerne og undgå sanktioner
Hold planteskadegørere og plantesygdomme ude af EU
Hvert land kan have sine egne regler for medbragt medicin. Du bør henvende dig til landets ambassade for at høre, hvilke krav der er.
Det er vores erfaring, at følgende praksis som regel gælder.
Få din egen læge til at skrive en attest på engelsk, som angiver:
Øvrige krav:
Find kontaktoplysninger på andre landes ambassader i Danmark i The Copenhagen Diplomatic list.
Vær opmærksom på, at ovenstående proces kan tage op til en måned. Vi anbefaler derfor at gå i gang med at undersøge kravene i god tid før afrejse.
"Min bedste ferie nogensinde - alt klappede og intet var overladt til tilfældighederne - STOR tak til Flamingo Tours"
- Allan Kristensen"Jeg har kun positivt at sige og kæmpe stor tak til Flamingo Tours og personalet på lodgen for en uforglemmelig og godt tilrettelagt ferie."
- Anette Sørgensen"Fantastisk rejse til Tanzania og Zanzibar. Vi så alle big five og meget mere. Vi vil gerne rejse med flamingotours igen."
- Fra TrustPilot"Vores guider var meget kompetente, og de gjorde alt for, at vi fik så mange oplevelser som muligt. Vi takker Flamingo Tours for en rigtig god og oplevelsesrig ferie."
- Annette og Hans