>
Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2829
Skriv til os på: info@flamingotours.dk
Ring til os på tlf. 70 90 91 00
MENU
Fra 14.495 kr.
16 dage
Inkl. fly
INDHENT TILBUD Gratis og uforpligtende

Det bedste af Bali med badeferie

Det bedste af Bali er en fantastisk rundrejse, hvor du oplever nogle af Balis absolutte højdepunkter – en ideel rejse for dig, som besøger Gudernes Ø for første gang.

 

På rejsen kan du glæde dig til at opleve spændende kultur, eksotisk natur, magiske templer, majestætiske vulkaner og vandfald, vilde delfiner, smukke risterrasser, traditionelle ritualer og ceremonier samt lækre, tropiske sandstrande.

 

Mange udflugter og entreer er allerede inkluderet, så du er sikker på at opleve det bedste af Bali. Med masser af fridage undervejs og et bredt udvalg af ekstra udflugter er der desuden rig mulighed for at tilpasse turen med endnu flere spændende oplevelser – eller blot tage en afslappende fridag ved poolen.

 

Under hele rundrejsen overnatter du på nøje udvalgte 3- og 4-stjernede hoteller, og kombineret med Balis berømte gæstfrihed og et væld af oplevelser, kan du se frem til en uforglemmelig rejse til Bali.

 

Det er muligt at forlænge badeferien – enten i det sydlige Bali eller med et ophold på for eksempel Gili-øerne.

 

Højdepunkter

  • 9 nætters rundrejse
  • 4 nætters badeferie i Sanur
  • Privat, engelsktalende chauffør
  • Ubud, Candidasa og Pemuteran
  • Oplev vilde delfiner i Lovina
  • Mange udflugter inkluderet
  • Mulighed for snorkling
  • Afslappende badeferie i det sydlige Bali

 

Hvis du har andre ønsker til din rejse, fx flere/færre overnatninger eller anden indkvartering, så kontakt os på tlf. 70 90 91 00 eller på info@flamingotours.dk. Vi hjælper dig gerne med at skabe et skræddersyet program, der opfylder dine drømme og ønsker.

Bali

Dagsprogram for turen

Dag 1:

Afrejse fra Danmark

I dag starter dit Bali-eventyr, når du stiger ombord på flyet og sætter kursen mod Bali.

Læn dig tilbage og nyd turen, så du er frisk og veludhvilet, når du ankommer til Bali i morgen.

Dag 2:

Velkommen til Bali

Efter en forhåbentlig behagelig flyrejse ankommer du til Ngurah Rai International Airport på Bali. Her står den lokale, engelsktalende guide klar til at tage imod dig og køre dig til Ubud, hvor du skal tilbringe de første dage af din ferie.

Ved ankomst til hotellet checker du ind og har resten af dagen til fri afbenyttelse.

Inkluderet
The Evitel Resort Ubud 3
Tilkøb/opgradering
Anumana Hotel Ubud 4
Dag 3:

Fridag i Ubud

I dag er der ikke noget planlagt program, så du har god tid til at akklimatisere og vænne dig til de nye, eksotiske omgivelser.

Trænger du til ren afslapning, kan du tilbringe dagen ved hotellets dejlige swimmingpool, og foretrækker du, at der sker lidt mere, er der rig mulighed for at udforske charmerende Ubud på egen hånd.

Byen er kendt som Balis kulturelle centrum og byder på et væld af kunstgallerier, butikker, markeder, restauranter og templer. Du kan også besøge Ubud Palace, hvor du kan gå en tur i de fredfyldte haver, som står i skarp kontrast til byens hektiske trafik.

Drømmer du om at vandre gennem tropiske landskaber og smukke rismarker, anbefaler vi Campuhan Ridge Walk, som er en naturskøn vandrerute, du nemt kan tage på egen hånd.

Du kan naturligvis også købe en guidet udflugt, hvis du foretrækker at have dagen planlagt hjemmefra. Læs mere om mulige udflugter i Ubud under Tilkøb/opgradering.

Inkluderet
The Evitel Resort Ubud 3
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
Anumana Hotel Ubud 4
Mason Elephant Park
Bali Zoo
Balinesisk madlavningskursus
Dag 4:

Cykeltur i idylliske omgivelser

Se, duft og mærk det autentiske Bali på en afslappende og oplevelsesrig cykeltur i den smukke natur omkring Ubud.

Her oplever du virkelig det ”ægte” Bali, mens du cykler forbi frodige risterrasser, hinduistiske templer og små landsbyer, hvor du får et unikt indblik i de lokales liv og dagligdag.

Du spiser frokost undervejs og ender ved den hellige muskatnøddeskov i Sangeh, hvor du kan opleve de overraskende velopdragne aber, inden turen går tilbage til hotellet.

Cykelturen foregår i et roligt tempo og er velegnet for alle over 5 år. Rejser du med børn, er der mulighed for cykelstole til de mindste og børnecykler til de større børn.

Inkluderet
The Evitel Resort Ubud 3
Morgenmad + frokost
Tilkøb/opgradering
Anumana Hotel Ubud 4
Dag 5:

På egen hånd i Ubud

Dagen i dag er til fri afbenyttelse i charmerende Ubud, hvor du kan slappe af ved poolen, gå på opdagelse i byen eller tilkøbe en spændende udflugt.

Foretrækker du at udforske Ubud på egen hånd, kan du lægge vejen forbi den verdensberømte Monkey Forest, som ligger i hjertet af Ubud og er en af byens mest populære seværdigheder. Naturreservatet med de mange aber er nemt at udforske på egen hånd – husk blot at holde godt fast i dine ting, for de langhalede makakaber kan være vældig frække.

Der findes også et væld af aktivitets- og udflugtsmuligheder i Ubud. Du kan for eksempel prøve kræfter med white water rafting på den hellige Ayung-floddeltage i et balinesisk madlavningskursus eller tage på udflugt for at opleve de smukke risterrasser ved Tegalalang og det hellige vandtempel Tirta Empul, som balinesere fra hele øen valfarter til for at deltage i renselsesceremonier.

Inkluderet
The Evitel Resort Ubud 3
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
Anumana Hotel Ubud 4
Rafting i Ubud
Mason Elephant Park
Bali Zoo
Balinesisk madlavningskursus
Dag 6:

Varme kilder, kaffe og templer

Du tager afsked med Ubud efter morgenmaden og kører gennem smukke landskaber til landsbyen Penatahan, hvor du har dagens første pause ved Yeh Panas Hot Springs.

Her kan du slappe af og nyde en dukkert i det varme, mineralrige vand, inden turen går videre til en lokal kaffeplantage, hvor du får et indblik i, hvordan noget af verdens mest eksklusive og dyre kaffe – Luwak Coffee – bliver produceret.

Herefter kører du videre til de frodige risterrasser ved Jatiluwih, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og kendt som nogle af de smukkeste på hele Bali. Her har du god tid til at udforske de spektakulære omgivelser på egen hånd, inden turen går videre til Ulun Danu Temple, som er et af de mest ikoniske templer på Bali. Templet er beliggende på Lake Beratans vestlige bred, men det ser ud som om det svæver ude i søen – et meget fascinerende syn.

Herefter fortsætter du til den charmerende landsby Pemuteran, som ligger på nordkysten ud til det smukke Indiske Ocean. Her tjekker du ind på hotellet og har aftenen til fri afbenyttelse.

Inkluderet
Adi Assri Beach Resort & Spa 4
Morgenmad + frokost
Tilkøb/opgradering
Mimpi Resort Menjangan 4
Dag 7:

Pemuteran på egen hånd

Pemuteran er en lille, hyggelig landsby i den rolige, nordvestlige del af Bali. Her er turismen stadigvæk på begynderstadiet i forhold til den sydlige del af øen, selvom byen gennem de seneste år har oplevet en stigende interesse fra turister.

Her har du dagen på egen hånd med rig mulighed for at slappe af, udforske den smukke natur og nyde det rolige hav, som er perfekt til både svømmeture og snorkling.

Pemuteran byder på nogle af de smukkeste og mest tilgængelige koralrev på Bali, og vil du opleve endnu mere af det fascinerende liv under havets overflade, kan du tage på snorkeltur til Menjangan Island. Det er også muligt at tage på vandretur i Bali Nationalpark.

Læs mere om mulige udflugter i Pemuteran under Tilkøb/opgradering.

Inkluderet
Adi Assri Beach Resort & Spa 4
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
Mimpi Resort Menjangan 4
Vandretur i Bali Nationalpark
Snorkling ved Menjangan Island
Heldagsudflugt: Vandretur og snorkling
Dag 8:

Vilde delfiner og skildpadder

I dag skal du tidligt op for at opleve et af turens højdepunkter – Lovinas vilde delfiner.

Chaufføren henter dig på hotellet meget tidligt, og kort efter solopgang går du ombord på en lokal båd, som sejler dig ud på det smukke Indiske Ocean, hvor de vilde delfiner begynder at tumle og lege tidligt om morgenen.

Da der er tale om vilde delfiner, som lever frit i havet, kan vi ikke garantere, at de dukker op hver dag. I de fleste tilfælde er der dog gode chancer for at opleve delfinerne ud for Lovinas kyst – nogle gange i store flokke og andre gange kun ganske få.

Efter en hyggelig sejltur spiser du den medbragte madpakke og fortsætter til et lokalt skildpaddeklækkeri, hvor du kan opleve skildpadder helt tæt på og blive klogere på indsatsen for at bevare de vilde skildpadder i området.

Herefter går turen tilbage til hotellet, hvor du har resten af dagen til fri afbenyttelse med mulighed for at slappe af på hotellet, udforske området på egen hånd eller tilkøbe en spændende udflugt.

Inkluderet
Adi Assri Beach Resort & Spa 4
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
Mimpi Resort Menjangan 4
Dag 9:

Kintamani-højlandet og Besakih-templet

Du spiser morgenmad på hotellet, inden chaufføren henter dig og kører dig østpå til det smukke Kintamani-højland. Her spiser du frokost på en lokal restaurant med en formidabel udsigt over Batur-vulkanen og Lake Batur.

Næste stop på turen er et af de absolutte højdepunkter på din rundrejse på Bali: Besakih-templet, som også er kendt som ”modertemplet”.

Templet er bygget på skråningen af den hellige Agung-vulkan og er det største, helligste og vigtigste hindutempel på hele Bali. Her har du god tid til at udforske det imponerende tempelkompleks, som består af hele 23 templer.

Efter et spændende besøg ved Besakih-templet går turen videre til Candidasa – en hyggelig kystby i det østlige Bali. Her tjekker du ind på hotellet og har aftenen til fri afbenyttelse.

Inkluderet
Bali Palms Resort 4
Morgenmad + frokost
Tilkøb/opgradering
Ramayana Candidasa 4
Dag 10:

På egen hånd i Candidasa

Dagen i dag er til fri afbenyttelse i den hyggelige kystby Candidasa. Tilbring dagen ved swimmingpoolen, gå på opdagelse i byen eller tilkøb en spændende udflugt for at opleve endnu mere.

På udflugten ”Mystiske Østbali” har du blandt andet mulighed for at opleve det berømte vandpalads Tirta Gangga og det fascinerende Lempuyang-tempel, hvor du også finder ikoniske "gateway to heaven".

Læs mere om mulige udflugter i Candidasa under Tilkøb/opgradering.

Inkluderet
Bali Palms Resort 4
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
Ramayana Candidasa 4
Mystiske Østbali
Dag 11:

Turen går til Sanur

Efter morgenmaden bliver du hentet af chaufføren, som kører dig til den hyggelige og charmerende badeby Sanur.

Sanur er kendt for sin lange, gyldne sandstrand, hvor der er rig mulighed for at slappe af og nyde en dukkert i det smukke hav. Havet her er normalt mere roligt end på resten af Bali, og samtidig byder området på et bredt udvalg af restauranter, butikker, templer og markeder, hvilket gør det til en populær destination blandt både voksne og børn.

Inkluderet
Puri Santrian 4
Morgenmad
Dag 12-14:

Badeferie i Sanur

Dagene i Sanur er til fri afbenyttelse med rig mulighed for at nyde solens stråler, det smukke hav og den brede sandstrand.

Du indlogeres på et lækkert hotel, hvor det naturligvis også er muligt at slappe af ved den indbydende swimmingpool, tage en dukkert eller læse en god bog i skyggen.

Skal der ske lidt mere, tilbydes et væld af vandsportsaktiviteter ved stranden, og i byen findes et bredt udvalg af restauranter, caféer og butikker.

Sanur har alt, hvad du har brug for på en skøn badeferie på Bali.

Det er muligt at forlænge badeferien – enten samme sted, et andet sted i det sydlige Bali eller med et ophold på for eksempel Gili-øerne.

Inkluderet
Puri Santrian 4
Morgenmad
Tilkøb/opgradering
Dagsudflugt til Nusa Penida
Nusa Penida med snorkling
Bali Bird Park
Glass bottom boat og skildpadder
Dag 15:

Hjemrejsen begynder

Ferien lakker mod enden, og det er tid til at sige farvel til Bali.

Du spiser morgenmad på hotellet og bliver hentet af chaufføren, som kører dig til lufthavnen i god tid før afrejse.

Forude venter en lang hjemrejse med god tid til at fordøje de mange indtryk fra rejsen.

Afhængig af flyrejseplanen ankommer du, på grund af tidsforskellen, til Danmark enten samme aften eller i morgen.

Inkluderet
Morgenmad
Dag 16:

Velkommen hjem

Du lander i Danmark efter en forhåbentlig behagelig flyrejse med masser af gode minder fra din rejse til Bali i bagagen.

Velkommen hjem!

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i rejsen

  • 13 nætter på Bali med morgenmad
  • Privat bil med engelsktalende chauffør/guide
  • Fly og indkvartering som beskrevet i dagsprogrammet
  • Alle transfers som beskrevet i dagsprogrammet
  • Måltider som beskrevet i dagsprogrammet
  • Gebyr til rejsegarantifonden
  • Rejsen gennemføres ved minimum 2 deltagere
  • Dobbeltværelse ved to personer, trippelværelse ved tre personer

Ikke inkluderet i rejsen

  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Måltider udover de nævnte i dagsprogrammet
  • Tilkøb af ekstra udflugter
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum
  • Vaccinationer
  • Enkeltværelsestillæg
M
T
O
T
F
L
S
  • Billund
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • København
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
  • Hamburg
    0.00 kr. pr. voksen
    0.00 kr. pr. barn
    Anmod om pris
Gratis, uforpligtende og hurtigt!

Andre rejser til Bali

  • 3 nætter i Ubud med morgenmad
  • 4 nætter på Gili Trawangan med morgenmad
  • 4 nætters badeferie i Sanur med morgenmad
  • Privat, engelsktalende chauffør
  • Oplev Bali på egen hånd
  • Mulighed for udflugter
  • Ø-paradis og snorkling
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
12.495 kr.
Læs mere
  • 4 nætter i Ubud
  • 7 nætters badeferie i Sanur
  • Børnevenlige hoteller med swimmingpool
  • Få hotelskift og minimal transporttid
  • Privat, engelsktalende chauffør
  • Mange udflugter inkluderet
  • Flere dage på egen hånd
Inkluderet i prisen
  • 14 dage
  • Inkluderet flybilletter
  • Inkluderet bagage
  • Inkluderet transfer og guide
  • Måltider som beskrevet i programmet
Pris pr. pers. fra
13.995 kr.
Læs mere